Forside

 

Se billeder og slides: Konference om borderline

Et 360 graders perspektiv på diagnosticering, behandling og recovery.

 

Tirsdag 7. februar arrangerede Forlaget Pressto en heldagskonference i København om borderline. Konferencen var rettet mod fagfolk og professionelle med deltagelse af nogle af Europas mest toneangivende forskere og eksperter, blandt andet Arnoud Arntz fra Holland, samt Morten Kjølbye og Carsten René Jørgensen fra Danmark.

 

Læs meget mere her.

 

Godt nyt om borderline

Borderline er den psykiatriske sygdom, der er flest negative fordomme omkring. Men samtidig er den en af de lidelser, hvor der er sket størst fremskridt indenfor forståelsen og behandlingen de seneste år. Det er faktisk blevet muligt at leve et liv uden symptomer, hvis man får den rette behandling – og i tide.

Hjemmesiden er for alle jer, der gerne vil være klogere på borderline. Den er til alle jer med borderline, alle jer pårørende og alle jer, der på en eller anden måde har kontakt til borderline-ramte: Læger, sagsbehandlere, lærere, pædagoger, kolleger, naboer med flere.

Bogen ”Det sultne hjerte”

forside-0116 borderline-ramte af begge køn og i alle aldre fortæller i ”Det sultne hjerte – En håndbog om borderline” nuanceret, ærligt og levende om, hvordan det er at have borderline. Fem pårørende fortæller om at leve med en, der har diagnosen.

Bogen er den første, der med afsæt i de borderline-ramtes egne fortællinger sætter fokus på de nyeste landevindinger indenfor forståelsen og behandlingen af borderline. Bogen gennemgår diagnosen grundigt og beskriver detaljeret, hvilke store fremskridt der er sket indenfor behandlingsmetoder, herunder muligheden for helt at slippe fri for symptomerne. Det er den første bog om emnet i flere år. Bogen er skrevet af journalist Simon Kratholm Ankjærgaard, hvis kone som voksen fik diagnosen borderline.

Læs uddrag af bogen (forside, indholdsfortegnelse, indledning og et kapitel) her:

 

Konference om borderline

Et 360 graders perspektiv på diagnosticering, behandling og recovery.

Tirsdag 7. februar arrangerer Forlaget Pressto en heldagskonference i København om borderline. Konferencen vil være rettet mod fagfolk og professionelle og vil mønstre nogle af Europas mest toneangivende forskere og eksperter, blandt andet Arnoud Arntz fra Holland, Sigmund Karterud fra Norge, samt Morten Kjølbye og Carsten René Jørgensen fra Danmark.

Borderline er den psykiatriske sygdom, der er flest negative fordomme omkring. Men samtidig er den en af de lidelser, hvor der er sket størst fremskridt inden for forståelsen og behandlingen de seneste år. Det er faktisk blevet muligt at leve et liv næsten uden symptomer, hvis man får den rette behandling – og i tide.

I selskab med flere af Europas fremmeste forskere, eksperter og behandlere sætter vi tirsdag 7. februar fra kl. 9.30-16.30 fokus på de nyeste udviklinger inden for forståelsen af og forskningen i borderline. Der vil blive givet et 360 graders perspektiv på de nye behandlingsmetoder, på begrænsningerne og mulighederne i diagnosticeringen og på mulighederne for recovery.

Læs mere om konferencen her.