Bliv en del af Borderlinenetværkets arbejdsgruppe
Borderlinenetværket er i dag den vigtigste platform for borderlineramte, pårørende og alle andre, der gerne vil vide mere om diagnosen, behandlingen og det at leve med borderline.
Gode og engagerede kræfter arbejder dagligt med at holde gang i netværket og i alle de grupper og fora, der er tilknyttet foreningen, men der er brug for flere, så netværket dels kan fastholde sin stærke position, men også blive videreudviklet og styrket til gavn for alle de, der af den ene eller anden grund har brug for det. Der er brug for gode kræfter, der organiseret i en arbejdsgruppe kan bidrage med at arrangere debatter og gruppeforløb og sparre i forhold til en række større opgaver, eksempelvis opbygning af et medlemsprogram, indsamling af data til websitet, sammensætning af guide til frivillige i forhold til opstart af pårørendegrupper i regionerne med mere.
Vi har brug for fagpersoner, for pårørende og for borderline-ramte med lyst og overskud til at yde en ekstra indsats i den engagerede arbejdsgruppe, der nu bliver nedsat frem mod generalforsamlingen i foråret.
Så – opsummeret: Vi er meget interesseret i at høre fra dig, hvis du brænder for borderline-området, har tid i din hverdag og overskud til at bidrage til indsatsen og blive en del af arbejdsgruppen.
Der vil være et møde i arbejdsgruppen cirka en gang om måneden.
Er du interesseret eller vil du høre mere, så kontakt:
Simon Kratholm Ankjærgaard, simon@quote-kommunikation.dk, tlf. 22 30 16 81
Pia Frydensberg, pia@borderlinenetvaerket.
Læs mere om Borderlinenetværket her